Den grundlæggende striglekasse. 

Når man starter til ridning er en stor del af at være rytter også at lære at strigle hesten.

Når man strigler hesten lærer man dens kropsprog samt personlighed at kende. Rideskolen har oftest nogle strigler man kan bruge, men bliver man bidt af ridning er det godt at have sine egne strigler. Hvis man stiller op i stævner er det især rigtig vigtigt at have en god striglekasse så man kan klaregøre hesten.

Til højre er en punkt liste på de ting jeg vil foreslå den grundlæggende striglekasse har.
Jeg har nedenunder uddybet hvad brugen af striglerne er og hvilket prisniveau striglerne er i.

Billederne er taget fra min egen striglekasse og jeg har linket til Horze hvor lignende produkter kan købes.

 

  1. Gummi strigle
  2. Hård børste
  3. Blød børste
  4. Hoved børste
  5. Man kam
  6. Hov renser
  7. Strigle taske/kasse

Gummi strigle
Det første man skal bruge er en gummistrigle også kaldet en gnubber. Den er oftest af blødt gummi, og findes i forskellige størrelser.

Her har jeg 2 forskellige, en formet som et hjerte og en med rund form som de fleste er. Prisen er under 50 kr.

Lille gummi strigle
Stor gummi strigle

Hård børste
Efter hesten er blevet gnubbet og mudder/løse hår er løsnet, er det tid til at strigle det af. Det gør man med en hård strigle.

En hård strigle findes med lange og korte hår. Den hårde strigle med længere børster er god til kroppen mens den med kortere børster er god til benene.

Prisen for en hård strigle er ca 60 – 120 kr.

Hård strigle lange børster
Hård strigle korte børster

Blød børste
Når man har fjernet det værste snavs med den hårde børste er det tid til den bløde børste. Den fjerner det mere lette støv og polerer hårene så de skinner lidt mere og ser flotte ud. Denne børste kaldes også en kardæsk. Kardæsk børsten kommer i mange varianter, lige fra 50 Kr. og op til 300 kr.

Kardæsken på billedet med de hvide hår er en af de dyrere, mens den med de sorte er i den billige kategori. Man kan sagtens have flere kardæsker i en striglekasse.

Horze kardæsk lille
Horze kardæsk deluxe

Hoved børste
Hestens hoved er også vigtigt at rengøre da den skal have et hovedtøj på i læder. Hvis der sidder hår med mudder i eller snavs kan det skabe sår, når læderet sidder og gnider på hestens pels.

Derfor synes jeg en hoved/ansigts strigle er vigtig at have i striglekassen. De er meget billige, og koster oftest under 50 kr.

Horze Softgrip ansigtsbørste

Man kam
Ofte er hestens man også fyldt med skidt og mudder, så det er en god ide også at have en man kam i striglekassen.

Halen skal man dog være mere forsigtig med og man skal prøve så vidt muligt at strigle mudder ud med en hård strigle og pille halm ud med hænderne. Men manen kan sagtens redes igennem.

En man kam findes både i plast og metal. Jeg har begge i min striglekasse. En lille metal samt en plast med håndtag. Den længere med håndtag synes jeg er praktik når man skal flette hestens man til stævner. Prisen for disse er under 40 kr.

Horze metal mankam
Horze Softgrip kam til man

Hovrenser
Det er meget vigtigt at rense hestens hove før og efter ridning. Sidder der sten eller andet fast kan det gøre at hesten bliver halt.

Der findes nogle forskellige løsninger til hovrensere.

Den mest normale er den grønne som er en hovrenser med børste. Ved siden af er der den lyserøde som også er en udemærket hovrenser dog uden børste.

Behøver man en børste til sin hovrenser? Nej, man renser hovene primært for sten, og større ting som kan sidde fast. Børsten er til at gøre det “ekstra” og børste hoven ren så man kan se at der ikke sidder noget fast.

Den anden løsning er at købe en mindre hovbørste man kan bruge til. Hov børsten er dog rigtig praktisk til stævner hvor man oftest vasker hovene.

Hvis det er den første striglekasse så start med en hovrenser med børste, så kan man altid købe en seperat hovbørste hvis det bliver nødvendigt. Prisen er ca 50 kr eller under for en hovrenser eller børste.

Hovrenser med børste
Hovrenser uden børste
Horze hovbørste

Striglekasse / strigletaske
Man skal selvfølgelig have sine strigler i en striglekasse eller en strigletaske. 

Hvad er forskellen på disse? Strigletasken er mere fleksibel i forhold til plads og nemmere at bære rundt på. Striglekasse er mere stabil og har flere rum hvor man kan opdele striglerne i.

Tasken synes jeg er mest praktisk og er også den jeg bruger. Jeg har en ældre model fra Horze som kan ses på billederne.

Jeg bruger også min strigletaske til min hjelm, hansker og en vandflaske til efter ridetimen.

Striglekassen er mere praktisk hvis man strigler meget, da striglerne kan fordeles i rummene. Smart grooming kassen fra Horze kan også bruges som skammel og man dermed kan nå op til de større heste for at strigle dem ordenligt. 

Se strigletasker og striglekasser her