Vi søger ny rideudstyrs affiliate partner – Ejer du en online rideudstyrs butik? Kontakt os her
Begynd til ridning
Læs om de forskellige måder at starte til ridning på
Begynd på rideskole
De fleste begynder til ridning på en rideskole. Det er en god ide da man på en rideskole kan finde ud af om det er en sport der har ens interesse, samt at man kan prøve en masse forskellige heste.
Fordelen er at det er nemt at starte på rideskole, da der oftest er nogle som kan hjælpe en hvis man ikke har erfaring med heste. Ridning på et fast hold på en rideskole koster ca. 500 kr. om måneden.
De fleste rideskoler tilbyder en prøvetime for en ca. 150 kr. På forsiden under overskriften ”hvordan begynder jeg til ridning” har jeg skrevet lidt om hvad man skal kigge efter når man er ude og se på rideskoler. Det er vigtigt at man finder den rette rideskole som man er tryg ved.
Part på en hest
Når man har part på en hest betaler man et bestemt beløb og har hesten som “sin egen” nogle dage om ugen. Oftest kræver det at man er selvkørende, dvs. at man selv kan sadle op/af og ride. Fordelen ved en part er, at man rider fast på en hest man kender godt og man har mere frihed i forhold til tiden man ride på og hvad man laver med hesten. Man kan f.eks. gå tur eller ride i skov mm.
For at have en part skal man oftest have styr på sin grundridning. Prisen for en part kan variere meget. Nogle er gratis hvis du hjælper med i stalden, nogle koster ca. 500 kr. som dækker nogle af udgifterne til opstaldning og smed. Nogle heste/ponyer som er mere uddannet koster ca. +1000 kr. på månedsbasis.
Rideskoler på sjælland
DEN Første ridetime – hvad skal der ske?
Som ny forælder/rytter er det rart at vide, hvad man skal gøre når man starter til ridning. Man skal komme ca. 30 minutter før ridetimen, så man har god tid til at sadle hesten op, hvis den ikke allerede går undervisning i ridehallen. Hvis man skal sadle hesten op skal man over i stalden og hente hesten. I stalden skal man strigle, rense hove og give hesten udstyr på.
Efter man har striglet hesten og sørget for at hestens hove er renset kan man lægge sadlen på. Læg sadlen roligt op ved starten af hestens ryg og træk den langsomt tilbage til den falder “på plads”. Stram gjorden let om maven, nok til sadlen stadig sidder fast men efterspænd igen når du kommer ind i ridehuset. Det er ikke behageligt for hesten at gjorden bliver strammet helt til at starte med, en del rideskole heste puster sig også lidt op så det er vigtigt at efterspænde når man kommer ind i ridehallen.
Til sidst skal hovedtøjet på. Bidet føres op til mulen, oftest åbner hesten selv munden. Der er 2 eller 3 remme som skal spændes. Den lange under kæben skal man kunne have en lille knyttet hånd under. Der er enten 1 eller 2 remme ved næseryggen. De skal strammes så der kan komme 1-2 fingre under. Er du i tvivl om udstyret sidder rigtigt så spørg ridelæreren når du kommer ind i ridehallen.
Privat rideundervisning
Når man starter til ridning er det en god ide at investere i privat undervisning. Det gør en stor forskel, at man får grund ridningen på plads. Underviseren kan evt. tage eleven i en longe, som er en lang line. Det gør at underviseren har styr på hesten og rytteren kan koncentrere sig om hestens gang og få ro på sædet. Hvis man rider en gang om ugen, skal man hver gang prøve at følge hestens bevægelser. Der er lang vej til at man får rutine i at følge hestens bevægelser, så man kan begynde at fokusere på at lære at ride.
Man kan oftest købe privatundervisning hos underviseren på rideskolen for ca. 100-200 kr. pr gang. En privat time kan vare fra 30-60 minutter. Det kommer an på hvor intenst der bliver arbejdet med hesten og rytteren.
har du styr på dit udstyr?
Læs om hvilket udstyr du skal bruge til ridning!




















